Skip to content

Menu
  • Forside
  • EXPEDITION KEFIR
  • Andre rejser
  • Om Kefir Travel
  • Mest om motorcykler
  • Privatlivspolitik
Menu

Antal dræbte motorcyklister steg med 67%

Posted on by

Antal dræbte motorcyklister steg med 67%.

Antal tilskadekomne motorcyklister steg med 32%.

Det er barsk læsning, men disse tal er at finde i Vejdirektoratets årlige ulykkesrapport, der netop er udkommet. Det er de hårdkogte facts for 2025 sammenlignet med 2024.

15 dræbte motorcyklister kom ikke hjem

Tænk sig, at 15 fantastiske mennesker ikke er her mere, fordi de kørte galt på deres motorcykel sidste år. De kom ikke hjem til familien, venner og arbejdskollegaer, fordi et eller andet gik fuldstændigt galt derude i trafikken.

Yderligere 208 motorcyklister kom enten alvorligt eller lettere til skade, og dermed nåede det samlede antal registrerede motorcykelulykker i 2025 op på 223. 

81 tilfælde skyldtes ene-ulykker. Med andre ord var der i 36% af alle MC-ulykker i 2025 ikke indblandet andre trafikanter. 

Mange motorcyklister mener, at det er krydsende trafik der forårsager langt de fleste MC-ulykker. Noget tyder på, at den opfattelse ikke er helt korrekt, for den årsag udgjorde 33% af ulykkerne. 

Kør sikkert og kom godt hjem

Det er fantastisk at køre motorcykel. Men det er også farligt, og går det galt, kan det have fatale konsekvenser.

Jeg har besluttet, at jeg aldrig nogensinde vil med i ulykkesstatistikken fra Vejdirektoratet, og tallene viser, at jeg selv har en vis indflydelse på, at det ikke sker.

Jeg håber, at du vil gøre det samme.

Kør sikkert og kom godt hjem.

 

Du kan læse Vejdirektoratets ulykkesrapport for 2025 her

Følg Kefir Travel

Loading

©2026 | Built using WordPress and Responsive Blogily theme by Superb