Hende med de røde briller havde skiftet til et par sorte af slagsen, da hun gik ned ad hovedgaden. Og ham, der er gift med hende, der har en cafe i haven, sad og drak øl på balkonen, imens han kiggede ned på gæsterne.
Min datter kiggede efter de rige unge mænd i hørbukser, og jeg sad stille og undrede mig over, hvordan pokker de gigantiske SUV’er på p-pladsen var finansieret.
Så der var underholdning til de fleste. Uanset interesse.
Det var en idyllisk sommeraften. Varmt og blikstille. Alt åndede fred og idyl i Tisvildeleje. I hvert fald på overfladen.
Vi kunne ikke få øje på nogle vanvidskonflikter, som de ellers så lystigt var blevet udstillet på landsdækkende TV. Tja, vi tog faktisk os selv i at føle os tæt på velkomne i Lejet.
Argh, ok – der var lige den ubehøvlede tjener på restauranten med udeservering på terrassen. Hun levede fint op til det konfliktelskende ry, som jeg inderst inde forventede hos alle i byen.
Men efter et par timer tog vi alligevel mætte og tilfredse afsked med Tisvilde. Når man kommer tilfældigt forbi, behøver man ikke at blive hængende.
Nej, vi så ingen offentlige konflikter, og vi bidrog heller ikke til noget ballade.
Men tak for prime time TV-underholdningen, Tisvildeleje. Det har I dælme gjort godt. Der er sikkert mange danskere, der glæder sig til at følge de kommende sæsoner i Jeres pinagtige konfliktføljeton.
Datter og far på tur
Vi startede vores tur til Nordsjælland tidligere på dagen. Færgen fra Aarhus til Odden var propfyldt med forventningsfulde turister, og vi nød den effektive transport.
Efter kun et par kilometers kørsel på Sjællandssiden fandt vi os selv under nogle store parasoller, der beskyttende dækkede over borde og bænke på terrassen foran Odden Fiskerestaurant. Min datter havde meldt sig som bagsædepassager på denne tur, og det var skønt at indtage frokosten i visheden om, at vi sammen skulle tilbringe det kommende døgn i den Nordsjællandske sommersol.
Langsomt kørte vi videre gennem nogle af de sommerhusområder, der heftigt eksponeres i diverse livsstils- og boligprogrammer. Antallet af indkørsler med parkerede Porscher steg markant og vidnede om, at vi var nået ud i den del af sommerlandet, hvor tørst bedst slukkes med rosévin og den lille sult stilles med håndpillede rejer anrettet på langtidshævet surdejsbrød. Det var fedt at se det velplejede feriemiljø, og vi trillede da også videre en smule mere misundelige, end da vi kom.
Landskabet kunne der heller ikke klages over.
Vejene snoede sig gennem dejlige bakker, og flere steder så vi et højt placeret Dannebrog, der på flotteste vis skabte en farverig kontrast til den dybblå sommerhimmel.
De Nordsjællandske strande havde lokket mange mennesker ned til bølgerne, og det var fristende at gøre holdt og tage en dukkert. Men vi fortsatte på de små veje, som førte os til Rørvig og turens næste sejltur tværs over Isefjorden
Wielandts Sø med ejerfornemmelser
Videre gik det gennem Nødebohuse og Liseleje, og de ovenud lækre omgivelser fortsatte. Velstanden var tydelig, og jeg funderede en smule over os danskeres trang til at samle os i ghettoer. Uanset vores sociale status.
Der er jo i bund og grund ikke den store forskel på formålet med dette rigmandskvarter og for eksempel Christiania. Vi klumper os jo bare sammen med dem, som vi føler et fællesskab med.
Nå, men vi tog helt ud i skoven. Og lidt uden for Græsted, fandt vi hvad vi søgte.
Motorcyklen blev parkeret i en lille skovlysning, og vi bevægede os videre afsted til fods. Det lyder måske lidt ekspeditions-agtigt, og det var det egentlig også. Vi havde en stor opdagelse at gøre.
Med rank ryg gik vi ned til den nærliggende lille skovsø. Stolte og glade dyppede vi tæerne i den grønne andemad. Vi hujede og var glade. Tog billeder og proklamerede ejerskab.
For dér lå intet mindre end Wielandts Sø.
Som stolte bærere af navnet Wielandt mente vi, at vi havde alle rettigheder til at højtideliggøre momentet. Far og datter ved vores egen sø.
Det kunne næsten ikke blive større.
Højkulturel på den fede måde
Nordsjælland byder ikke bare på storslået natur og hyggelige kystbyer. Der er også mulighed for at få tanket op, når det gælder slotte og herregårde.
Og efter en god nats søvn i Helsinge, besluttede vi os for at besøge et par af dem, nu når lejligheden bød sig.
Så inden for en meget overkommelig afstand trillede vi forbi både Fredensborg Slot og Frederiksborg Slot. På vej mod den lille færgeoverfart ved Kulhuse nød vi synet af Jægerspris Slot, inden kursen igen blev sat mod Odden og videre til Jylland.
Det blev et par skønne dage i det Nordsjællandske landskab, og det kan absolut anbefales at tilbringe en ferie i området.
Nordkysten af Sjælland har det hele, så en badetur kan sagtens kombineres med højkulturelle slots- og museumsbesøg. Og tænk sig: Midt i det hele ligger Wielandts Sø.
Jo, Nordsjælland har noget for enhver smag.
God tur.
PS: Der kom også en fin lille video ud af turen til Nordsjælland. Du kan se videoen her.