Jeg sprang ud af kontoret og tænkte ‘Nej, jeg gider bare ikke køre lige hjem’.
Altså ikke sådan at forstå, at jeg havde lyst til at arbejde videre. Jeg gad bare ikke køre hjem til de daglige vaner, som vi alle vel har i større eller mindre grad
Jeg havde taget motorcyklen på arbejde om morgenen, og ved fyraften var det et fantastisk vejr. Så det var nemt at beslutte sig.
‘Jeg kører sgu en omvej’ lød min hurtige beslutning, så jeg drejede den anden vej, da jeg nåede uden for fabriksområdet. Yamaha’en sprang afsted, som om den var på flugt.
Instinktivt følte jeg den form for frihed, som man kun oplever på motorcykel. Det var sjovt at opleve endnu engang, for jeg har da kørt tusindvis af kilometer gennem de senere år, men det fornægter sig ikke:
Frihed på 2 hjul er og bliver den ultimative køreoplevelse.
Is og grus
Jeg tog de allermindste veje ud til Stauning ved Ringkøbing Fjord. Kørte bare på fornemmelsen og kiggede ind imellem op på solen for at sætte retning.
Det kunne ikke blive bedre. En hurtig is på havnen og videre på grus i området ved Skjern Å. Jeg sugede de åbne vidder til mig, og lod maskinen strække ud.
Sikke et sidespring det blev. Jeg fortryder ikke et sekund.
Livgivende frihed på en tirsdag eftermiddag.
Og Vestjylland – hvor er du bare for lækker.
