Først kom regnen, kulden og frosten.
Så kom mismodet, ubehaget og længslen.
Og til sidst forsvandt dagslyset, optimismen og evnen til at komme op fra sofaen.
Langsomt blev jeg suget ind i et lydtæt sort hul, hvor tiden stod stille, og hvor sindet uafbrudt dikterede verdens uundgåelige og snarlige undergang.
For motorcykelsæsonen var pludselig slut. Vinteren havde taget over, og den havde effektivt slukket alt lys og fremprovokeret ovennævnte mentale ragnarok.
Men, men, men…
Heldigvis fandt jeg en kur. Den viste sig at være yderst simpel, men den virkede. I hvert fald for mig. Helbredelsen skete over en weekend, og effekten var mærkbar.
Nu tror jeg faktisk på, at jeg klarer den helt frem til foråret. Det skal nok gå.
Den kongeblå garage-dronning
Min skønne Triumph sluttede sæsonen med et års-service, og nypumpet og fuldtanket blev hun nænsomt bakket på plads i MC-garagen. Dermed fik hun som fortjent.
Det var nu ikke fordi, at hun havde tilbagelagt specielt mange kilometer i løbet af sæsonen. Og hun havde heller ikke udstået specielle strabadser, der kvalificerede til ekstra kærlighed.
Næh – tværtimod havde den gæve englænder nok kun kørt nogle få hundrede kilometer i løbet af sæsonen, men hvilke skønne ture, det havde været.
Højdepunktet var nok, da bagsædet kom på for en kort bemærkning, og jeg kørte byen rundt med en nykonfirmeret ung mand. Det var en super god oplevelse, og det var fedt at se begejstringen i konfirmandens øjne, da turen sluttede ved festlokalet. Du kan i øvrigt læse mere om turen lige her.
Hen over sommeren blev det til yderligere små ture ud i Vejle Ådal, og hver gang blev jeg bekræftet i, at jeg elsker den maskine. Især når der kommer lidt uforbrændt benzin ud i de skråtskårne potter, og lydbilledet kvitterer med bulder og brag på en dyb klangbund.
Men nu var sæsonen slut, og den fede chrom fik lige en ekstra tur med pudsekluden. Derefter kom ekvipagen op på donkraften, og så var det ellers tid til Tornerosesøvn i de kommende måneder.
Den uovervindelige viking
Hvis Triumph’en er en garage-dronning, må min Yamaha XT1200 Super Ténéré tage udemærkelsen som viking. Og en uovervindelig en af slagsen.
For den maskine klarer ubesværet alt det, som jeg overhovedet kan finde på at byde den. Og i den forgangne sæson beviste den det indtil flere gange.
Tidligt på sæsonen fik den et sæt nye Michelin Anakee Adventure, og dermed havde den de helt rigtige fodsåler til resten af sæsonprogrammet. Dækkene blev testet på både løst og fast underlag, og de viste sig heldigvis at mestre begge dele – i hvert fald til det niveau, som jeg kunne byde dem.
Den helt store oplevelse på Yamaha’en startede, da jeg tog en flyver til Barcelona og fiskede maskinen ud af et lager, hvortil den var blevet transporteret på en lastbil.
Den efterfølgende uge kørte jeg ad de mindste og tyndt befærdede veje hele vejen fra Spanien til Danmark, og oplevelserne stod i kø. Det blev en helt fantastisk solotur, og du kan læse en rejsebeskrivelse her.
Nu var det så tid til at slutte sæsonen, og et stort 40.000 km service som afslutning betød, at det var en adventure-maskine i topform, der kom op på centralstøttebenet og gjorde sig klar til vinterhiet.
Vinterhygge i skuret
Der er mange måder at komme igennem vinteren på. Nogle sværger til campingmesser, lysterapi eller udlandsrejser til varmere destinationer.
Men det er slet ikke noget for mig.
Jeg har nemlig fundet den kur, der får mig glad og motiveret gennem vinteren. Og jeg skal slet ikke rejse så langt, for det foregår lige ude i min MC garage.
Når jeg fyrer op for varmeblæseren, brygger varm kaffe og finder radioens bedste musik, ja – så kører det bare for mig. Så kommer der en dejlig følelse af, at den type hygge næsten forlænger sæsonen, selv om både Triumph’en og Yamaha’en står bomstille i de kommende måneder.
Småprojekter og planlægning af den nye sæson kan nemt tage nogle timer, og lige pludselig ser det hele ikke helt så mørkt ud.
Men alligevel, stakkels motorcyklister: Godnat og sov godt.
Vi ses igen om nogle måneder.
